Deltagerrejsen bestemmer udbyttet

Taktisk eventplanlægning – deltagerrejsen bestemmer udbyttet

Corona har begrænset mødebudgetterne og samtidig øget behovet for resultater af møder.  Uanset om mødet er fysisk, online eller hybrid er det vigtigt at sikre fokus på mødets resultater. Interne møder og eksterne salgsevents er nødvendige for at få forretningen til at fungere. En veldesignet deltagerrejse vil sikre virksomhederne den “return on investment” de har behov for.

Med corona er der kommet nye forhold, som skal tages med ind i planlægningen. Ens tor udfordring ved online- og hybridmøder er, at både deltagere og oplægsholdere oftest tænker at “jeg skal jo bare klikke på et link, så er jeg med på mødet”, hvor jeg argumenterer for, at deltagerejsen skal planlægges og forberedes mindst lige så detaljeret som ved fysiske møder.

Med deltagerrejse mener jeg ikke alene agendaen for mødet, men hele den proces deltageren går igennem fra første mødeindkaldelse til opfølgning efter mødet. Ved at flytte ressourcer til udvikling af deltagerrejsen øges fokus på deltagernes udbytte af møder og samtidig frigives ressourcer fra utilsigtede tilpasninger af arrangementet. For først når deltagerne opnår deres mål med at deltage i mødet opnår mødeejeren sit formål med mødet.

Svend Dalgaard

Eventdesigner, Bedre.Events

Svend har bureauet Bedre.Events, hvor han rådgiver om eventdesign og -produktion for virksomhedsevents, konferencer og møder med udgangspunkt i deltagerrejsen og deltagernes udbytte af eventen.

Han har arbejdet med events i 25+ år, og gennem årene er det blevet til alt fra små firmamøder til store internationale kongresser og fra ungdomsfestivaler til konferencer på krydstogtskibe. Som Event Manager på internationale bureauer som CWT og American Express har Svend desuden arbejdet med events for nogle af de største virksomheder, ligesom han i rollen som projektleder i et sikkerhedsfirma har fået erfaring med de dele af en event, som deltagerne ikke ser og ikke må opleve.

Svend er uddannet i innovationsledelse, certificeret i Prince2 og er Vice President of Membership i foreningen Meeting Professionals Internationals (MPI) skandinaviske afdeling.

Kontakt Svend

Hjemmeside: bedre.events
E-mail: svend@bedre.events
Telefon: 61 707 999