En udviklingsrejse – fra fysisk til virtuel teambuilding

En udviklingsrejse – fra fysisk til virtuel teambuilding

I starten af marts 2020 kiggede Mads Himmelstrup ind i et historisk godt år med mange bekræftede opgaver – men så lukkede Danmark ned.

Hvad der så ud til at blive et fantastisk år, blev forvandlet til et sandt mareridt. På bare 10 dage blev opgaver aflyst og krisen kunne blive enden på Filmteambuilding.dk

I dag, et lille år efter, står Mads med en spændende portefølje af virtuelle events – ikke kun virtuel filmteambuilding, men også andre engagerende og underholdende aktiviteter på en splinterny virtuel platform.

I oplægget fortæller Mads om hans rejse dertil – og om hvordan ”Nød lærer nøgen mand at genopfinde sin forretning”.

Hvad har processen har betydet for Mads’ forretning – og hvad er hans syn på virtuelle events og deres berettigelse, også efter Coronaen har sluppet taget i os.

Mads Himmelstrup

Eventdesigner og Konceptudvikler, Filmteambuilding.dk

Mads Himmelstrup driver teambuilding bureauet Filmteambuilding.dk, hvor han gennem konceptet filmteambuilding hjælper organisationers medarbejdere med at blive endnu klogere på de tungere faglige områder i og omkring deres organisationer.
I 2007 tog Mads springet fra den sikre tilværelse som skolelærer og startede eventbureauet Himmelstrup Event. Til start var bureauet primært et bookingbureau af musik og underholdning til firmafester. I den konstante søgen efter gode oplevelser blev filmteambuilding en del af forretningen. Netop denne form for teambuilding viste sig at have det optimale mix af faglighed og underholdning. Konceptet var en succes fra start og udgør i dag størstedelen af aktiviteten i Himmelstrup Event.

Kontakt Mads

Hjemmeside: www.filmteambuilding.dk
E-mail: mads@filmteambuilding.dk
Telefon: 2671 1949